Baneservicen gennemfører en række aktiviteter for at sikre korrekt adfærd på vores bane. Blandt disse kan følgende nævnes:
- Periodisk kontrol af greenfee gæster vedr. betaling og handicap-bestemmelserne for spil på Roskilde GolfKlubs bane.
- Bortvise gæster, der klart overtræder gældende regler, eller som udviser en opførsel, der gør dem uønskede på banen.
- Vejlede gæster og klubmedlemmer vedr. langsomt spil, brud på etiketteregler og lignende.
- Vejlede ikke golfspillende personer, der færdes på banen, om regler og faremomenter.
- Føre log over hændelser med angivelse af dato, navn og medlemsnummer. Rapportere til bestyrelsen om de tilfælde, hvor påtale eller bortvisning har været nødvendig.
Baneservicen er udstyret med et identitetskort, som klart dokumenterer deres autoritet. Dette vises ved enhver henvendelse til gæster og klubmedlemmer.