RoGKs historie - 2000'erne

2000
Niels Yde  går af  som formand. Åse Gunder Christiansen bliver ny formand

800 Aktive medlemmer

Arbejdet med det nye klubhus skrider godt fremad.

Der bliver udarbejdet arbejdspladsvurdering og udarbejdet miljøregnskab

Hans Henrik Hagelund tiltræder som ny Chefgreenkeeper.

2001
Den 21. juni blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling vedr. igangsættelsen af klubhusbyggeriet

I Efteråret blev lokalplanen for det berørte område vedtaget.

Åbningen af Gedebæk renden over hul 4 og 5 (nuværende hul 10 og 11) blev påbegyndt i samarbejde med kommunen.

2002
Stor fremmøde til generalforsamlingen hvor bestyrelsen have fremlagt forslag om at ældreseniorer skulle betale fuld kontingent

Det store fremmøde af ældreseniorer bevirkede at forslaget blev nedstemt.

Thomas Larsen tiltræder som pro.

Det første spadestik til det nye klubhus blev taget den 21 juni og kort før jul var der åbent hus i nybygningen. Omkring 100 medlemmer deltager. Byggeriet er forløbet planmæssigt.

800 aktive medlemmer.

2003
Klubben køber Gedevadgård af kommunen og der indrettes tidssvarende maskinhus og værksted i staldbygningerne.

Åse Gunder Christiansen går af som formand  Lis Reisby bliver ny formand.

På en ekstraordinær generalforsamling blev det vedtaget at hæve medlemstallet fra 800 til 900

De nye medlemmer skal indsluses over en tre års periode.

Den 1. april bliver det nye klubhus taget i brug og banen blev spillet efter det nye hul forløb.

Den 3. april har klubben 30 år jubilæum.

Pølse Bent holder i cafe 19 og Lisbeth Cornelius overtager forpagtningen.

Rasmussens ejendom bliver sat i stand og Ulrik Wesselhoff flytter ind og bliver vicevært.

Der indrettes træningsfaciliteter i ridehallen.

 

2004
I 2004 bliver der nedsat flere nye udvalg, nemlig miljøudvalg, par3 udvalg og visionsudvalg.

På den ekstraordinære generalforsamling bliver det besluttet at antallet af aktive medlemmer må stige fra 800 til 900 medlemmer.

Antallet af juniorer er ca. 125 

Bent Østergaard tager initiativ til at oprette en Junior afdeling for de helt små for igennem leg at lære hvor dejligt det er at spille golf.

2005
Der er stadig stor venteliste til klubben nemlig ca. 800

Forsøget på at genetabler tee stedet i søen på hul 11 mislykkedes da Dansk Botanisk Forening indgav klage til naturklagenævnet.

Stenn Tinning er til knyttet klubben som konsulent.

Eagle golfadministrations systemet indføres i klubben

Klubben er en af byens største idrætsklubber.

Det store træ på hul 9 bukker under for stormen.

Klubbens grønne regnskab bliver fremhævet på DGUs  hjemmeside som eksempel.

Mads Flindt og Alex Madsen starter som trænere.

1. april begynder Peder Pedersen som forretningsfører.

Stor interesse for Bent Østergaards  mikroafdeling, der er tilmeldt 36 børn i alderen 5 til 9 år.

Roskilde Golf Klub bliver udnævnt til årets idrætsklub i Roskilde.

2006
Klubben er landets 4. største golfklub med i alt 1900 medlemmer, heri medregnet 800 passive medlemmer.

Klubben har 41 mikroer  og 131 juniorer.

Igen i 2006 besøges klubben af mange greenfee gæster. Indtægterne fra disse udgør næsten 1 million kr.

Ved udgangen af året er der 825 personer på klubbens venteliste.

Der indkøbes 80 nye bagskabe, således der i alt rådes over 562 skabe.

Klubben omtales i "Jul i Roskilde 2006". Årsagen er, at klubben i 2005 var udnævnt til årets idrætsklub i Roskilde.

Banen fik en dårlig start grundet megen sne i vinteren. Græsset kom først rigtigt i groning i slutningen af maj. Der startes med topdressing af fairway på hul 1 og hul 16. Megen regn i august/september, som bevirkede at græsset voksede unormalt meget.

Et af de høje poppeltræer i skellet mellem parkeringspladsen og hul 1 på par 3 banen knækker i en oktober storm. De øvrige træer i skellet undersøges. De er svage og fældes.

Indspils området udvides med 2000 kvadratmeter. Det anvendes til spilleområde for mikroerne.

Klubbens damehold rykker op i 2. division.

Det trykte klubblad ophører. I stedet udsendes et elektronisk nyhedsbrev til alle medlemmer, der har oplyst en e-mail adresse til klubben.

2007

Sanne og Niels hilsen velkommen som restauratør fra 1. januar 2007. Restauranten skifter navn til Albatros. De afløser Lisbeth, som ikke har ønsket at forlænge forpagtningsaftalen.

 

Gerhard Klaschka fungerer per 1. jan. 2007 som sportschef. Det er et ulønnet, frivilligt job.

 

På generalforsamlingen afgår Lis Reisby som formand. Aksel Nissen nyvælges. Ligeledes erstattes Klaus Truesen af Flemming Hvid Hansen. 

 

Dameholdet rykkes op i 1. division. Desværre må herreholdet rykke ned i 3. division.

 

Året startede med store mængder sne. En kraftig snestorm i begyndelsen af februar lukkede for al færdsel til og fra klubhuset i en uge. Banen måtte lukkes i en længere periode, da sneen smeltede. Også sommeren blev meget regnfuld og banen lider under de store mængder nedbør. Enkelte dage må banen lukkes totalt. Hul 11 må ofte lukkes, og der er tit problemer på hul 15.  Bestyrelsen iværksætter dræningsarbejder samt rensning af grøfter. Der investeres ca. 250.000 kr.

 

Beth Rasmussen forlader sekretariatet midt på åretHelle Nørregaard starter den 1. august i sekretariatet.

 

Der opsættes 2 elektroniske informationsskærme i klubhuset. Her vises bl.a. banelukninger og alle former for aktuel information. Ligeledes anskaffes trådløst netværk i klubhuset, således at f.eks. matchresultater visses på klubbens TV.

 

For første gang i klubbens historie overstiger greenfee indtægterne 1 mill. Kr. Beløbet bliver 1.008.000.-.

 

Bestyrelsens foreslår på generalforsamlingen, at det lavere ældreseniorkontingent bortfalder over en årrække. Begrundelsen er, at mange medlemmer efterhånden når den alder, som udløser det lavere kontingent. Med det stigende antal ældre i klubben vil dette medføre en indtægtsnedgang.

2008

Klubben indgår en 3-årig sponsoraftale med Roskilde Bank. Sponsoratet skal anvendes til at støtte de unge spillere. Roskilde bank går konkurs i efteråret 2008. Men sponsoratet fastholdes.

 

Det store dræningsarbejde i 2007 viser sig at virke. Banen er mere tør.

 

Søen på hul 11 udvides og kantes med store sten. Der plantes rododendron i den nordvestlige side.

 

Erich Kristoffersen og Falk Tag-Entreprise sponserer et springvand i hul 5.

 

Der anlægges kunstgræsteesteder på næsten alle huller. Primært til brug ved spil i vinterhalvåret.

Vinterbanen bliver på 18 huller.

 

I samarbejde med DGU gennemfører klubben en medlemsundersøgelse. Der modtages 335 besvarelser fra de aktive spillere og 168 svar fra de passive. Undersøgelsen giver mange gode input til det fremtidige arbejde i klubben. Der er et lille flertal, som ønsker at klubben indfører tidsbestilling. 

 

I januar stjæles 2 golfvogne fra vinterhiet ved bagrummet. Vognene findes i ødelagt tilstand ved atletik station. Skaderne dækkes af forsikringen.

 

Johanne Heidebo Svendsen udtages til juniorlandsholdet. Klubbens hold i senior divisionen rykker op i 1. division. Klubbens damer, som debuterede i 1. division bevarer deres plads i divisionen.

2009

På generalforsamlingen i marts besluttes det at indføre tidsbestilling. Rent praktisk starter systemet i maj 2009. Efter en lidt tøvende start bliver systemet hurtigt accepteret af de fleste medlemmer. Og af gæstespillere.

 

Der spilles til vintergreens hele vinteren 2008-2009. Dette får en del medlemmer til at spille andetsteds, hvor der spilles til sommergreens hele året.

 

De store dræningsarbejder afsluttes, og de sidste nye ”buede” broer sættes op, således at alle (næsten) gamle broer nedlægges..

 

Klubbens miljøregnskab er fortsat på et meget højt niveau, og det betragtes som meget positivt blandt vore samarbejdspartere i det offentlige.

 

Mulighederne for ekstra jord til udvidelse af par 3 banen undersøges stadig, dog uden umiddelbare resultater.

 

Klubbens damedivisionshold må desværre rykke med til 2. division efter 2 år i 1. division. Det bedste herrehold fortsætter i 3. division.

 

Trods et fugtigt efterår er banen fortsat god (dræningen fungerer) og det besluttes, at der spilles til sommergreen hele vinteren, undtagen i tilfælde af frost.

 

Den økonomiske krise mærkers også i klubben. Vi hat stadig max. antal medlemmer, men ventelisten er nu reduceret til 550 personer. Klubben formår næsten at fastholde greenfee indtægterne. En aflysning af et stort firmaarrangement (grundet styrtregn) betyder dog en lille reduktion i forhold til 2008.   

 

Mikrogolfen er fortsat en stor succes. Der deltager ca. 50 børn hver torsdag. Ved afslutningen i oktober er klubhuset stuvende fyldt.

 

Vinteren sætter ind umiddelbart før jul. Fra omkring nytår til langt hen i marts 2010 er hele banen dækket af sne, og det er umuligt at spille. Klubmedlemmerne får ingen glæde af beslutningen om at spille til sommergreens hele året.

 



Aase Gunder bliver formand i 2000



Indendørs træningsfasciliteter indrettes i ridehallen i 2003.


Lis Reisby modtager prisen som Årets Idrætsklub i 2005.




Det store træ på hul 9 vælter i stormen i 2005.