Klubbens organisering

Med basis i vedtægterne, har bestyrelsen ansvaret for den daglige ledelse af klubben. Dette arbejde kan selvfølgelig kun varetages ved hjælp af dygtige ansatte, og især fordi mange medlemmer lægger en stor arbejdsindsats i de forskellige udvalg. 

Formålet er, at hvert udvalg har sit ansvar, sin organisationsplan og sine arbejdsrutiner fastlagt således, at arbejdsopgaver på letteste måde kan overdrages ved skift af udvalgsmedlemmer, samtidig med at de akkumulerede erfaringer kan bibeholdes.

Bestyrelsen uddelegerer i videst muligt omfang arbejdsopgaverne til de enkelte udvalg. Det vil derfor være i udvalgene, at medlemmerne kan få svar på konkrete spørgsmål.