Miljøudvalg
Miljøudvalget blev etableret i foråret 2004 med det primære formål at udarbejde et frivilligt Grønt Miljøregnskab samt at sikre opfyldelse af lovkrav vedr. arbejdsmiljø herunder bl.a. udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger.
For at undgå overlappende arbejdsopgaver og for at sikre bedst mulig koordinering er Miljøudvalget organiseret som et underudvalg til Baneudvalget.
Udvalget har årligt udarbejdet frivillige Grønne Miljøregnskaber siden 2003. Alle regnskaber samt bilag med historiske data tilbage til 1999 ligger tilgængelige her samt i klubhuset.
Udvalget har udarbejdet forslag til klubbens miljøpolitik. Miljøpolitikken blev godkendt af bestyrelsen i november 2004 og ligger kan ses her.
APV - Arbejdspladsvurderinger for sekretariatet og greenkeeperstaben er gennemført. Alle opfølgningsaktiviteter er gennemført.
Forord fra det første Grønne Miljøregnskab:
"Roskilde Golf Klub har valgt at udarbejde dette første frivillige miljøregnskab for at give medlemmerne, naboer, kommune, amt og interesseorganisationer informationer om klubbens miljøforhold. Vi håber at kunne skabe en dialog med interessenterne, om hvordan man indenfor økonomiske rimelige rammer kan drive en golfbane på en for miljøet forsvarlig måde, uden at det behøver at gå ud over de sportslige kvaliteter. Samtidig ønsker klubben gennem disse oplysninger at signalere, at man til stadighed søger at fastholde forbruget af vand, gødning og kemikalier på et forsvarligt lavt niveau som tillige fremmer vilkårene for den natur, der omgiver banen."