Par-3 udvalget
Par-3 udvalget har til formål at lave aktiviteter for klubbens "passive" medlemmer for derigennem at styrke de sociale relationer.
For aktiviteter henvises til vores aktivitets kalender og øvrige informationer her på siden og på opslagstavlerne.
Som altid vil vi igen i år opfordre alle til at være med til at passe på vores bane. Ret venligst nedslagsmærker på greens og husk at lægge tørv på plads. Riv venligst i bunkers og læg riven i spilretningen. Afmærkninger skal ligeledes respekteres.
Har du/i en god ide kan Par-3 udvalget kan kontaktes her pr. mail.
Par 3 mesterskab
Søndag den 16. august afholdt Par 3 udvalget for første gang et klubmesterskab i slagspil for Par 3-medlemmer. Der var lidt mere end fuldt hus på Par 3-banen, idet 38 spillere havde tilmeldt sig. Turneringen blev afviklet i fint vejr og kun med en smule kødannelser ved visse udsatte huller.
Resultater:
Blandt damerne blev Kirtsen Hestbæk Par 3-mester med 28 point. Nummer to blev Susanne Norup med 29 point, og nummer tre blev Kate M. Petersen med 30 point.
Hos herrerne blev Oluf Raldorf nummer et med 21 point. Nummer to blev Steen Pedersen med 22 point, og nummer tre blev Jan Eriksen, der opnåede 25 point.
Næste store fælles arrangement i PAR 3 regi, udover den faste tirsdagsmatch, bliver efterårsmatchen den 27. september.