Nyhedsbrev fra Roskilde Golf Klub - september 08Kalenderen siger, at nu er det efterår. Sæsonen går på hæld, og mange af klubbens aktiviteter er stille og roligt ved at slutte. Det gælder dame- og herredagen. Kaninaftenerne og juniortræningen. Efterår betyder også klubmesterskaber og de sidste mestre er netop blevet fundet. Efter to weekender og op mod otte runder golf er årets mestre fundet og der er flere nye navne, der skal op på tavlerne i klubhuset.
Efterår er også tiden hvor klubbens betyrels og mange udvalg evaluerer og kigger frem mod næste år, så vi kan få en endnu bedre klub og endnu bedre oplevelser med vores sport.
En af de ting som bestyrelsen arbejder med er en medlemsundersøgelse, så alle medlemmer får mulighed for at give deres mening til kende. Du kan læse mere om undersøgelsen i dette nyhedsbrev, ligesom alle vil modtage den med post i løbet af efteråret. Nye klubmestre i Roskilde Golf Klub |  | | Klubmestrene i hulspil. Lasse Frølich og Dorte Pyll. |
Klubmesterskaberne anno 2008 bød på flere "førstegangsvindere". Hos herrerne var både slagspils - og hulspilsmesteren nye. Frederik Holt vandt slagspil, mens Lasse Frølich tog sig af hulspilstitlen. Kvindernes hulspilsmestersakb vandt Dorte Pyll, mens Johanne Heidebo vandt slagspil. Se alle klubmestrene her.
Medlemsundersøgelse på vejSom mange medlemmer ved, blev der gennemført et visionsarbejde i Roskilde Golf klub i vinterhalvåret 2004-2005. Resultaterne fra dette visionsarbejde har siden da indgået som et væsentligt element i bestyrelsens arbejde med udviklingen i Roskilde Golf Klub.
Siden visionsarbejdets afslutning i 2005 er der bl.a. sket følgende: - der er arbejdet med forskellige muligheder for at erhverve mere jord til udbygning af banen. Desværre lykkedes det ikke at få råderet over arealet nord for banen op mod Boserup skov.
- der er blevet etableret bedre træningsforhold for klubbens juniorer og elitespillere, bl.a. gennem udbygning af trænerstaben
- et af klubbens elitehold er rykket op i 1. division
- klubben har herrer på DGUs rangliste
- klubben har juniorer DGUs rangliste og en spiller på juniorlandsholdet
- banen er blevet forbedret bl.a. gennem et omfattende dræningsarbejde
- der er gennemført en ændring af kontingentstrukturen som tager højde for aldersfordelingen blandt klubbens medlemmer
- der er etableret en velfungerende baneserviceordning.
- der er etablering parkering for golfbiler.
Bestyrelsen har besluttet, at der skal ske en opfølgning på visionsarbejdet fra 2005. Begrundelsen herfor er, at bestyrelsen ønsker at høre medlemmernes ønsker til den fremtidige udvikling idet det anses for meget vigtigt at der er bred opbakning blandt medlemskredsen til nye tiltag, specielt de tiltag som har et større økonomisk omfang.
Men denne gang vil vi gribe det an på en anden måde, siger vores formand Aksel Nissen. Vi vil gerne have alle klubbens medlemmer til at bidrage med synspunkter og forslag. Derfor vil vi i samarbejde med DGU afvikle en medlemsundersøgelse inden årets udgang. Det har 11 andre klubber allerede gjort, og DGU har derfor et godt erfaringsgrundlag, som vi kan drage nytte af.
Nu går vi i gang med det forberedende arbejde, og så vil der om 1-2 måneder kommer yderligere information. Glemte sagerDet sker nogen gange, at man glemmer et jern på golfbanen. Der er næsten altid en som finder det glemte jern og som regel bliver det afleveret i klubhuset, hvor den ”glemsomme” kan finde sit jern.
Desværre må man nogen gange gå forgæves efter et glemt jern, og så kan man kun gisne om hvor jernet er blevet af. En mulighed kan være, at den spiller der har fundet jernet, har sat det i sin bag og derefter glemt alt om det og først opdager det når vedkommende er kommet hjem eller næste gang han/hun skal spille golf.
Derfor opfordres alle der har et ”glemt” jern stående om, at aflevere det i klubben, så er der andre der bliver glade. Næste matchNæste match er Korsbæk matchen, der spilles som Texas Scramble søndag den 28. september.
Husk tilmelding inden onsdag d. 24. september. |